Effektiv

OpenCms indeholder en række features der gør det til et effektivt system, ikke mindst på grund af den konsekvente adskillelse af de forskellige opgaver.

Der er ikke noget indlysende i at man skal lære HTML eller forstå FTP blot for at lave en rettelse på hjemmesiden, med OpenCms er det heldigvis heller ikke nødvendigt.

Vedligeholdelse af hjemmesider kan opdeles i 4 discipliner. Med OpenCms kan man i det daglige koncentrere sig om at vedligeholde indholdet, de 3 andre lag er ikke længere i vejen for brugeren.

Når det er så nemt at bruge bliver det pludselig mere relevant at have flere medarbejdere involveret i vedligeholdelsen af hjemmesiden. OpenCms muliggør en uddelegering af opgaver, f.eks. kan de enkelte medarbejde vedligeholde den del af hjemmesiden, der naturligt hører hjemme under dem.

For at sikre at flere brugere ikke kommer i karambolage med hverandre understøtter OpenCms både at flere kan arbejde sammen omkring de enkelte dele, men sikrer også at medarbejderne ikke kommer til at ændre i de dele som de ikke skal kunne ændre.

OpenCms definerer brugerrettigheder således at enkelte brugere eller grupper får visse rettigheder til visse dele af en website.

OpenCms arbejder projekt-orienteret. Projekter er en fleksibel måde at definere hvem der kan lave opdateringer til hvilken del af et site. Projekter kan være permanente og blot definere hvilke sider der hører sammen, men de kan også være af en begrænset levetid, så når et projekt er færdigkørt og siderne er publiceret så ophører projektet.

Disse værktøjer gør at både små og store organisationer har glæde af OpenCms, og at hele organisationen kan samarbejde om at holde website'n opdateret, uanset om det er en internet eller en intranet-løsning.