Open source-produkter bliver ofte mødt med en vis skepsis, hvilket ikke er overraskende - normalt er det jo sådan, at man får, hvad man betaler for. Og da de fleste open source-produkter er gratis er der grund til at løfte et øjenbryn eller to.
Men i virkeligheden er der ikke noget hokus-pokus med i spillet. En stor del af de tilgængelige open source-produkter er i dag enten "købt og betalt" via specifikke udviklingsopgaver, eller betalt via sponsorater.
Der er selvfølgelig også en andel, der er lavet af ildsjæle, der brænder for et bestemt projekt og derfor putter mange "gratis" timer i det. Er de involverede personers evner på højde med deres engagement, ja så er resultatet ofte både innovative og professionelle produkter.
Hvilken model der anvendes afhænger til dels af produktet, men det er ikke usædvanligt at projekter udvikles med både betalte og gratis timer.
Mange af de store, levedygtige open source-produkter har deres udspring i en lille gruppe entusiatiske udviklere, der for egen regning vil "lave noget bedre" end det der ellers er tilgængeligt.
Uanset baggrunden, som ikke betyder noget for slutproduktet, ja så har alle open source-produkter den ene ting til fælles, at kildekoden til programmerne er frit tilgængelig. Og det er en væsentlig grund til at vi her hos CodeDroids foretrækker at bruge open source-produkter i det omfang de kan løse opgaven.
Med kildekoden tilgængelig, kan vi, som programmører, se om bag facaden på de forskellige produkter. Kildekoden er den ultimative sandhed omkring funktionen af et computer-program og for nogle er det næsten en åbenbaring at have adgang til kildekoden.
At problemstillingen også har sin relevans i lidt mere jordnære sammenhænge, kan man se ud af de mange søgsmål, hvor Microsoft beskyldes for ikke at offentliggøre alle detaljer om f.eks. Windows styresystemet.
Dermed opnår Microsoft en fordel i forhold til deres konkurrenter, når det gælder om at lave programmer til deres styresystem.
Med open source-produkter slipper man fuldstændigt for den polemik. Med den rette ekspertise, giver adgangen til kildekoden mulighed for evaluere, videreudvikle og evt. rette fejl i produktet, på en måde som man ikke kan med produkter der ikke giver adgang til kildekoden.
I al beskedenhed mener vi at vi i CodeDroids har den nødvendige ekspertise, og vi bruger den flittigt når vi skal evaluere på de mange forskellige open source-produkter der hele tiden dukker op.
Og evaluering er nødvendig, for der findes selvfølgelig findes både gode og dårlige open source-produkter. På det område adskiller open source-produkter sig ikke fra de kommercielle ditto. Men med open source-produkterne har vi som leverandører mulighed for at gå de mest interessante produkter efter i sømmene.
Og det gør vi løbende, så vi har fingeren på pulsen og kan vurdere fordele og ulemper ved de forskellige produkter.
På den måde udbygger vi løbende vores produktliste, så vi kan levere de rigtige løsninger til den rigtige pris til vores kunder.
De fleste open source-produkter er frit tilgængelige og uden direkte omkostninger. Det betyder dog ikke at der ikke er udgifter forbundet med open source-produkter. Selvfølgelig er der det - evaluering, opsætning, tilpasning og support koster stadigvæk penge, men det gør det også i forbindelse med kommercielle "lukkede" produkter.
Med open source-produkter sparer I under alle omstændigheder licensomkostningerne. Efterfølgende kan I så beslutte om det sparede penge evt. kan bruges til udvikling af nye features, som skal dække jeres specifikke behov og sikre et endnu bedre slut-produkt.
Kort sagt så betyder open source at I enten får en bedre eller en billigere løsning. Og med de produkter som vi har valgt at bygge på, vil vi endda gå så langt som at sige at I sandsynligvis får en både bedre og billigere løsning.